Om siden og min interesse

Baggrunden for min interesse for netop disse biler...tja, jeg ved ikke rigtig hvor den kommer fra. Jeg ved ikke ret meget om biler, og har egentlig aldrig interesseret mig synderligt for emnet. Men så alligevel - det har ligget i generne et eller andet sted, og stammer nok fra min fars garage, hvor vi tilbragte en del tid med at reparere gamle biler. Jeg var så lille at jeg ikke rigtig lærte meget af det, men alligevel. Eftersom min interesse er faldet på biler fra netop den tid (70'erne), er en lille smule da blevet hængende. Af biler som jeg havde fingrene i som bette knajt kan bl.a. nævnes Ford Escort MKII, Sunbeam 1600 og VW Golf 1. Så vidt jeg husker endte de alle hos huggeren...desværre.

Men vel tilbage i Jylland og med lidt mere plads end en toværelses lejlighed i København, begynde ideen at dukke op - hvad med at købe sig sådan en gammel Granada? At de lige skulle være Granadaen hænger nok sammen med, at det jo er en stor bil; en slags europæisk bud på amerikanerbilen, og dermed et sjovt tidsbillede af, hvad man i 70'erne opfattede som luksuriøst. Endelig er min baggrund som miljøingeniør nok også inde i billedet. Hvor ofte har vi ikke som studerende siddet og ævlet om at alle burde cykle på arbejde eller køre i latterlige små benzinøkonomiske biler? Granadaen er nok en måde at få luftet sin indre benzinforbruger. Jeg mener nu stadigvæk at biltrafikken er alt for kraftigt voksende, og tager selv ofte cyklen på arbejde. Det er jeg nemlig nødt til for at få råd til endnu en tankfuld benzin til de tørstige 6 cylindre !!

Sidst men ikke mindst så er Ford Granada jo Fords store serie til de Europæiske landeveje, og der er efter min mening masser af køreglæde, dejlige motorer, lækkert design og kort sagt bare en god bil i Consul/Granada-serierne fra Ford. Der er også masser af andre lækre biler, men man kan jo ikke rumme alting.

Den første Granada

Den første Granada blev således indkøbt. Det var en 2,3 liters V6'er, stationcar fra 1976, som egentlig var i ok stand, men havde stået i garage i mange år (se billeder nedenfor). Den viste sig dog at lide af så alvorlige rustskader, at jeg ikke turde binde an på at renovere den. Det ville blive dyrt, eftersom jeg ikke selv ville kunne lave det. Den rummede dog den kvalitet, at dens ejermand var en overordentlig flink herre, som jeg stadig har kontakt med. 

Den nuværende Consul GT

Stationcar'en blev solgt, og så jagtede jeg en bil som var lidt dyrere, men derimod også køreklar. Det endte indtil videre med en Ford Consul GT (forklædt som Granada GXL) Coupé 3,0, dog ibygget nyere 2,8 V6 uden indsprøjtning samt en C3 pløreturbine. Den har indtil videre bragt os vidt omkring, til mange spændende mennesker og bekendtskaber og lært mig en smule om motorer også. Du kan læse nærmere om bilen under vognparken.

Generel sniksnak

Det skal nævnes, at gamle biler er hobby, som koster en del penge. Men gamle Ford'er i denne klasse koster jo ingenting sammenlignet med luksusbiler som Mercedes, diveres amerikanebiler osv.  Og når man kører en tur, så fornemmer man det klart - man er nu alligevel den eneste i mange hundrede mils omkreds, som kører i så supersej en bil - med et design, som man ikke engang kan få for 240.000 kroner. Desuden er gamle biler slet ikke så tossede rent miljæmæssigt. De bruger lidt mere benzin, men biler koster afsindig meget energi at fremstille, så at holde liv i en gammel vogn, er skam ikke miljøsvineri.

Lidt om mig

Det var lidt om baggrunden. Selv er jeg civilingeniør og arbejder som vejingeniør i Vejdirektoratet. Jeg bor i Frederiks mellem Viborg og Karup i et gammelt bibliotek, sammen med min kone Henriette og lille datter Ingrid fra december 2004 og Margrethe fra april 2007. Jeg bruger bl.a. tiden på at istandsætte vores hus og spille musik. Jeg sælger også granada-dele  - se min reservedelsliste under reservedele.

Har du noget på hjerte angående ovenstående, så er du velkommen til at  sende mig en mail