Vognparken

...er nok så meget sagt, men herunder en lille præsentation af husstandens køretøjer lige pt. 

Den daglige slider

Den daglige bil - til indkøb, arbejde osv. og bl.a. også vejtilsyn i forbindelse med arbejdet - var indtil marts 2007 en Ford Scorpio 2,9i fra 1991, med manuel femtrins-gearkasse og 145 HK. Den havde gået omkring de 250.000 og var jo ikke længere nogen ny bil, men i forhold til vores gamle Escort 1,1 havde den et imponerende kraftoverskud og også benzinforbrug. 10 km/l var en god dag! 

Nu er den så skiftet til en ganske fornuftig Golf 1,9 SDI fra 2002 med et forbrug der synes forsvindende lille. Men man mangler også lige pladsen, baghjulstrækket, de 6 cylindre, bundtrækket, lyden, imaget osv. Til gengæld savner vi ikke værkstedsregningerne så meget.

Der er vist ingen grund til at vise biller af en sølvgrå VW Golf her. Og den iøvrigt igen udskiftet til en udmærket parallelimporteret Seat Toledo 1,9 Tdi.

Consulen

Det er selvfølgelig den gamle Ford Consul Coupé GT 3,0 fra 1973. Vi købte den i september 2004 hos Kenneth i Væth, og ham får jeg af og til en snak med og lidt support til bilen af. Han er nemlig vaskeægte ekspert og satte Consulen i stand for omkring 7-8 år siden. Du kan se mere til Kenneths nye lidenskab, en Ford Ranchero, på hans hjemmeside.

Kenneth fik faktisk ombygget bilen til en Granada GXL. Hvad forskellene går ud på, vil du kunne finde mere om under historie-siderne, men kort fortalt er det noget med lidt mere blæret interiør, mere chrom, pyntelister på siderne, soltag, halogenlygter osv. Samtidig blev motoren skiftet fra den oprindelige 3,0 V6 Essex-motor til en 2,8 V6 fra 1978 og med nu omkring 150.000 km på bagen. Fordelene er bl.a. at denne kan køre på blyfri, har stort set lige så mange HK som 3,0'eren (omkring 133 HK) og så er den langt nemmere at få dele til. Der blev også lagt en C3 automatgearkasse i. Og så blev bilen omlakeret fra British Racing Green til en kombineret rød/sort, hvor taget er lavet som "vinyltag" vha. den noprede bodyspray. Om soltaget skal det lige siges, at det er håndlavet og elektrisk styret. Det er lavet hos Ford i Østbirk engang i 70'erne og fungerer endnu upåklageligt. Bilen var altså ikke født med soltaget. Endelig havde den fået det karakteristiske Ghia-frontgitter, og det så jo godt ud.

Bilens tilstand var egentlig ganske god. Men ved nærmere eftersyn fandt jeg alligevel en del kritiske tæringer, og bl.a. var dørene ved at være godt rådne. Det blev der rådet bod på i perioden januar - juli 2006, hvor den kom under kærlig behandling hos et polsk autoværksted. Bilen står nu i sin oprindelige Consul GT-form. Dvs. nul pyntelister, den almindelige Ford Granada kølergrill i sort med to ekstra forlygter monteret og så selvfølgelig de gamle 3000 V6 badges på skærmsiderne i stedet for de nuværende 3,0 bogstaver. Du kan følge renoveringsprojektet på siden her.

Puch Maxien

Rosinen i pølseenden - min elskede Puch Maxi K fra 1988, 100% original og umodificeret og med Kløver Mælkekasse. Jeg fik den af Henriette, min daværende kone, som i al hemmelighed havde købt den af min moster....

Knallerten har siden undergået tuning og -aftuning, lidt småreparationer, og fungerer upåklageligt. I år 2001 tilbagelagde jeg turen København - Rødekro t/r (á 315 km), og jeg har sjældent set så meget af Danmark og haft så ondt i røven. Nu tager jeg den på arbejde en gang i mellem, eller kører en tur til købmanden, eller bruger til at imponere børn der er på besøg.

En gammel knallert er en sund investering der sikrer, at man aldrig kommer til at tage sig selv for højtideligt (hvis man vel at mærke kører på den en gang imellem).